søndag den 1. juli 2012

Laks og spinattærte

Thor på 8 og Carl på 3 år elsker denne ret til aftensmad. Den er let, den er sund og den smager skønt. Lykke og fred ved aftensmåltidet er en lise for sjælen, så derfor deler jeg denne opskrift. Måske andre kunne få samme glæde.

Dej til tærte:
1 dl. Olie, 1 dl Mælk, lidt salt, 3 spsk havregryn - mel til det hænger sammen - alle slags mel kan bruges, det hele blandes i en skål i klemmes direkte ned i en tærteform og prik den med en gaffel.
Forbag bunden i 10 min ved 220 grader

Spinat - frisk eller optøet frossen, både helbladet og hakket kan bruges. Til lidt sarte børn (sådan startede spinat lykken her) bruges optøet helt fint hakket spinat.

Æggemasse: 3-4 æg og 2,5 dl hvad køleskabet byder på af mælk/creme fraice/skyr/fromage frais/fløde
salt og peber og hvis køleskabet har en rest ost, så er det også godt

Bages ca. 30 min ved 180 grader sammen med laks der blot har fået en smule olie, citron, salt og peber
God fornøjelse












Ingen kommentarer:

Send en kommentar